onsdag den 25. april 2012

Fotografen er tilbage


Grunden
De lokale fotografer og vores byggeleder
er nu tilbage efter ferie,
og det betyder at der igen er billeder.

mandag den 23. april 2012

Tilbage på planen

Så er vi næsten tilbage på planen - jorden er udskiftet med sand - og vi kan begynde at støbe. 

PS. Der mangler stadig en del sand på toppen!

søndag den 22. april 2012

Legedag

Det er rigtig sjovt og spændende at være tæt på byggepladsen :D , synes alle generationer.


Vi har kigget efter arkæologiske fund, men ikke fundet noget.

Der er lagt sand i depot i en høj bunke til næste uge.

Vi har for meget jord, så vi forventer at køre en del bort.

fredag den 20. april 2012

Grundvand

I dag er der kun kørt 12 læs sand til grunden. Der pumpes grundvand op ( far har smagt på det og det er IKKE saltvand) to steder, fordi bunden skal være tør før sandet kan komprimeres. Vi er kørt til Sønderhav for at se med egne øjne og vi skal i weekenden sørge for at pumperne fortsat kører.

På dagens byggemøde kan vi konstaterer at alt går efter planen.

torsdag den 19. april 2012

Mere end 30 læs sand



 Der er i dag kørt mere end 30 lastbil læs sand på udgravningen. Der mangler stadig den samme mængde endnu.
Der vibreres og vibreres. I næste uge bliver der taget nye prøver for at se om sandet er stabilt nok til fundamentet.
Grunden set fra Lille Okseø

onsdag den 18. april 2012

Pool og sand

giver ferie, men det må vente. Der er stadig godt gang i graveriet og i dybden er der også vand. Så vi får pool i kælderen og sand i stueetagen. Nu er der lagt grus nederst og i morgen starter lastbilerne med at komme med sandet.  

tirsdag den 17. april 2012

Nyt BJERG i Sønderhav!

De graver og graver, men finder ikke guld - kun havbund! Så mængden af jord vokser os over hovedet :D. Mor og far er kommet på ekstra arbejde med, at få vores tilknyttede ingeniør til at kigge på det samt afholde ekstra møder for at se, om vi kan påbegynde grus/sand pålægningen snarest.

Nu kan vi ikke se Bodil og Kajs hus mere!

mandag den 16. april 2012

Ny bakke i Sønderhav?

Første dag i byggefasen og hvilken forskel!


Der er gravet næsten færdigt og opsat byggevand og byggestrøm.

søndag den 15. april 2012

Første byggemøde

Det første byggemøde gik godt, siger mor og far. Håndværkerne glæder sig til at gå i gang. De er allerede blevet introduceret til mors' kage og kaffe, men det er jo også BAGERHUSET vi bygger, så vi må leve op til navnet.
Landinspektøren har afsat huset med pinde og i den kommende uge opsættes byggevand og byggestrøm.


tirsdag den 10. april 2012

Ny bygherre?

Der er af og til langt fra Sandbjerg til Sønderhav - præcis 330 km. Derfor har vi givet far fuldmagt til at være bygherre. Det betyder at mor og far er tilstede på alle byggemøderne og får faglig bestand fra arkitekt Ole Weile. Møderne foregår hver uge.
I uge 15 - oprettes byggepladsen med container og skurvogn etc.
I uge 16 - muld fjernes og der udgraves
I uge 17 - sandpude opføres
I uge 18 - fundamenter og kloak

mandag den 9. april 2012

Første spadestik




Så har vi taget første spadestik. Det er en glæde og et historisk øjeblik. Først spadestik på grunden blev taget i 1922 og nu igen i 2012 med farmor/oldemors gamle spade.

tirsdag den 3. april 2012

Aprils NAR

nej ingen aprilsnar - det er ganske vist.

Vi har fået byggetilladelse til at opføre et dobbelthus
og en garage på Fjordvejen 76 i Sønderhav.

Det er en MEGET vigtig milepæl for os.