onsdag den 31. oktober 2012

FLOT hus

Sikke er flot hus ! De grå felter gør huset fuldstændigt. Der har været rigtig mange håndværkere i huset i dag - alle arbejder for at nå deadline.

tirsdag den 30. oktober 2012

Stik kontakter

Sådan kommer vores stikkontakter til at se ud - helt almindelig pæne afrundede!

Genveks

Der er nu sat genveks op i begge boliger. Det bliver "pakket" ind i pæne skabe og først endelig sat til i slutningen af november.

mandag den 29. oktober 2012

Tagterrassen - gulvet

I blæst og regn er tagterrassens gulv blevet færdig.  Det ser godt ud. Nu mangler El-Møller at opsætte de indkøbte lamper og Søgaard sætter gelænder op.

søndag den 28. oktober 2012

Klunsere?

Vores børn fandt noget "spændende" i affaldsbunken på byggepladsen, så en trillebør blev brugt til at køre det væk til et hemmeligt sted!

lørdag den 27. oktober 2012

Stakkels turister

Da haven er i fuld gang med at blive planeret, så er der ikke meget plads til håndværkernes materiale. Det betyder at materialet fylder på strandsiden, men heldigvis er der ikke mange turister i oktober måned.

fredag den 26. oktober 2012

Langt til en have!

Der er stadig langt til en flot have, men nu er det sikkert og vist, at overdragelsesdagen er den 30. november. Derefter har håndværkerne 10 arbejdsdage til at udbedre fejl og mangler.

torsdag den 25. oktober 2012

Fortsat jordarbejde

Så er meget af jorden på grunden fordelt. Måske får vi slet ikke noget tilovers!

onsdag den 24. oktober 2012

Tagterrassen

Der er lagt fliser på tagterrassen - de hviler på ben for at fordele vægten.  

tirsdag den 23. oktober 2012

Entré

Så er der lagt klinker i Bolig 1´s entré. Men stadig lidt Storm P agtigt med teknik skabet.

mandag den 22. oktober 2012

Maleri i højden

Malerne er i gang over trappen i Bolig 2 - det betyder at de må stå på brædder over trappen. Forhåbentlig har de ikke højdeskræk. De er 5 malere i gang - og bliver færdige i denne uge.

lørdag den 20. oktober 2012

Velkommen

Velkommen til gæsteafdelingen! Den er nu blevet isoleret fra både Bolig 1 og Bolig 2.


fredag den 19. oktober 2012

ROD

ER det rod eller byggeklodser? Gæsteafdelingen bliver forhåbentlig klar på et tidspunkt.
 

torsdag den 18. oktober 2012

Morgenstund

Morgenstund ved Bagerhuset. Det er godt at vores byggeleder er så tidligt oppe ! Der er lys i Bolig 2's stue - malerne kommer tidligt.

onsdag den 17. oktober 2012

Badet i gæsteafdelingen

Vi synes at badeværelserne bliver rigtig flotte. Forhåbentlig får vi også fjernet den grønne container på stranden!

tirsdag den 16. oktober 2012

Endnu flere fliser

Så er flise rationen ved at være brugt op....men nu har vi fliser inden vi kommer ind i huset og ikke mudder!


lørdag den 13. oktober 2012

onsdag den 10. oktober 2012

tirsdag den 9. oktober 2012

Vinduer

Det pyntede at det blå plastik blev erstattet af det sorte glas. Her bolig 2.

mandag den 8. oktober 2012

fredag den 5. oktober 2012

Fliser

Så er fliserne også begyndt at blive placeret de korrekte steder - her et bad på 1. sal.

torsdag den 4. oktober 2012

Thomas værelse

Thomas værelse er færdig tapeseret og malet. Men Thomas gør opmærksom på at der mangler håndtag i terrassedøren, stikkontakt og genveks er ikke sat til.....og så skal moderen ha' syet gardiner.....men ellers indflytningsklar! PS Sengen er bestilt!

onsdag den 3. oktober 2012

Skillevægge

Skillevæggen i Bolig 2's stue kan nu skimtes.

Og så er der også gjort klar til væg og dør i viktualierummet.

tirsdag den 2. oktober 2012

Balkon

Balkonen er blevet beklædt med træ - loftet mangler stadig plader. Der er nu OMSIDER sat varme på i de rigtige rum i huset. Så kan vi begynde at tørre huset godt ud. Bolig 1's vægge er helt færdigpudset af malerne og de har sat filt op på alle vægge i Bolig 1.

Arkitekt GAF

Det er så to såkaldte arkitekt gaf - her kan kun ægte sønderjyder følge med - et gaf er et hul og vi har bestilt ét hul, men Ole Weile blev så glad for hullerne at han også fik lavet dem i Bolig 1's stue. Her i Bolig 2's stue skal glasset fra døren til den gamle bagerbutik sættes i.

mandag den 1. oktober 2012